fredag, september 5

Rockeroptog i Århus Politiet havde medbragt knipler og maskinpistoler, da Hells Angels ville til festuge.


Politiet brugte blandt andet maskinpistoler til at holde Hells Angels i skak, da rockerne torsdag aften besøgte Århus Festuge.

Det var ikke kun de sædvanlige knipler og peberspray, som politiet havde med sig i byen torsdag aften i Århus Festuge.

Da rockergruppen Hells Angels dukkede op med omkring 125 mand, blev den fulgt af et massivt antal betjente, hvor af mindst to bar maskinpistoler.

På en video kan man se, hvordan Østjyllands Politi genner mængden af Hells Angels-medlemmer tilbage med maskinpistolerne foran sig.

"Vi var nede på Bispetorv, og politiet råber til os, at vi skal gå ind på fortovet, men det er altså ret svært at være 50 mand på et 1,5 meter bredt fortov," siger Hells Angels-medlem Mads Kristensen.

På videoen kan man se, at Mads Kristensen bliver presset op ad en af politiet biler.

"Jeg stod og snakkede med en bekendt, og en af betjentene siger, at jeg har truet ham, så de river fat i mig og er ved at brække min hånd, mens de truer mig med peberspray," siger Mads Kristensen.

Efterfølgende kan man på videoen se, at politiet rykker frem med maskinpistolerne forrest.

"Så vidt vi kunne se, var de afsikrede, da de gennede os bagud, og i samme øjeblik kom der en masse teatergæater ud fra teateret," siger Mads Kristensen, der har indgivet en klage til politiet.

Ingen øl til HA

På videoen ser man flere rockere bestille øl, men politiet går ind og fortæller bartenderne, at de ikke skal udskænke til Hells Angels.

"Det gør vi, fordi vi kan se, at de øvrige gæster bliver utrygge. Når gæsterne flytter sig fra et udskænkningssted, så kan vi bestemme, at de ikke skal have serveret der," siger leder af specialpatruljen hos Østjyllands Politi, Kristian Harlev.

Hells Angels-medlemmerne fortæller, at de stort set er udelukkede fra at komme ind på de århusianske værtshuse. Årsagen skulle være, at politiet har sagt til værtshusene, at deres alkoholbevillinger vil blive inddraget, hvis de serverer for rockerne.

"Det har ikke noget på sig, og hvis de vil klage over det, kan de gøre det til statsadvokaten," siger Kristian Harlev.

http://jp.dk/indland/aar/article1429839.ece


Se videoinslaget om de 150 HA på vandring i staden:

http://jp.dk/webtv/webtv_indland/?movieId=16657&Id=1429912

Rockere blev mødt af politiet i Århus

Omkring 125 rockere var torsdag aften kørt afsted til Århus Havn for at mødes og gå en tur i festugen. Her blev de - til stor utilfredshed - mødt af politiet.
http://jp.dk/indland/aar/article1429645.ece

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar