Rockergruppen Hells Angels afviser nu de svirrende rygter om, at de skulle være i fredsforhandlinger med indvandrerbanderne.
Udmeldingen kom via en pressemeddelelse på rockernes hjemmeside.
»Hells Angels MC Denmark kan herved dementere forlydender i dagspressen, om en forestående mægling mellem HA og bestemte indvandrerbander«, skriver gruppen.
Tidligere mægler startede rygterne
Rygterne om fredsforhandling startede da forsvarsadvokat og tidligere mægler i 90'ernes rockerkrig Thomas Høyer blandt andet overfor politiken.dk udtalte at Hell Angels og indvandrerbanderne var i fredsforhandlinger.
»Jeg kan bekræfte, at der fra HA gøres bestræbelser på at få konflikten løst. Jeg kan ikke fortælle noget mere konkret - men det er mit klare indtryk«, sagde han tidligere til politiken.dk.
Vi er ikke en del af konflikten
Det er udtalelser som denne, der nu bliver afvist af rockerne. Angiveligt fordi gruppe slet ikke betragter sig selv som en del af konflikten.
»HA opfatter ikke sig selv som part af den påståede konflikt«, lyder det.
Gruppen gør dog i samme åndedrag opmærksom på, at de ikke er til at spøge med.
»HA er en motorcykelklub der ikke generer nogen, men hvis nogen træder os over tæerne, tramper vi hårdt tilbage«, hedder det i meddelelsen fra gruppen.
http://politiken.dk/indland/article569045.ece
Hells Angels: Vi er ikke racister
Rockerklubben Hells Angels og dens støtter i AK81 er ikke racistiske. Det er en myte skabt af politi og medier, lyder det på klubbens hjemmeside.
»Hells Angels og AK81 er ikke racistiske, og vi har selv mange medlemmer begge steder, der er udlændinge«, lyder det fra redaktøren, som samtidig beskylder medier og politi for at være skyld i den modsatte opfattelse.
http://politiken.dk/indland/article568797.ece
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar