Länkar till veckans mediabild av MC. Tar även tempen på Hells Angels, Bandidos, Outlaws, Red Devils, Evil Crew, Red and White Crew, Brödrarskapet Wolfpack, X-Team, Friåkare, Sverigemodellen, Rockere, AK81, Nørrebro, 2 procenters, FTW, Bikie, it-bikers och forumtrender + en hel del ren nonsens: Lämna gärna en kommentar. Gillar du sidan kan du tipsa polarna. Väl mött gott folk
fredag, september 5
Rockerekspert: Kun toppen af isbjeget
Hverken visitationszoner, overvågning eller den gamle rockerlov løser bandekriminaliteten, mener ekspert fra Aalborg Universitet.
"Der kan vel dårligt ske mere, end der gør lige nu, men det næste bliver formentlig, at skudepisoderne får dødelig udgang for uskyldige mennesker. Det er en tilfældighed, at det ikke er sket endnu."
Sådan siger lektor og sociolog fra Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen, der er ekspert i bandemiljøer dagen efter årets 30. skudepisode i København.
Andet end kriminelle markeder kan være i spil
"Det havde jeg ikke troet ved årets begyndelse, men nu tror jeg, at kun vi har set toppen af isbjerget. Alle taler om et opgør med indvandrerbander på den ene side og Hells Angels på den anden, men i virkeligheden ved vi og politiet meget lidt. Der kan være meget andet på spil end bare kriminelle markeder. Det kan være person- eller hævnrelateret eller noget helt tredje," vurderer Michael Hviid Jacobsen.
Uden at turde sætte tal præcise tal på vurderer han, at grupperne netop nu opruster og rekrutterer flere medlemmer.
Rekruttering i fængsler
"Rekrutteringsstrategien er uformel, som typisk begynder med småkriminalitet, dernæst grovere kriminalitet, inden de havner i bandemiljøet. En del af rekrutteringen kan også finde sted i fængslerne, som man ifølge undersøgelser oplever det i USA."
Justitsminister Lene Espersen (K) har tidligere i dag udtalt, at videoovervågning og flere visitationszoner er løsningen på den huserende krig, men Michael Hviid Jacobsen mener ikke, at man kan dæmme op for krigen ad den vej.
Visitationszoner løser ikke bandekriminaliteten
"Hverken videoovervågning eller visitationszoner løser problemerne. Visitationszoner kan afvæbne personer i nattelivet, der bærer våben. Ikke løse bandekriminaliteten. Det kan godt være, at politiet kalder det en succes, at de ikke tager mennesker fra bandemiljøet med våben på sig, men det er nok nærmere et udtryk for, at de våben, som florerer, bliver gemt i klubhuse eller andre steder. Videoovervågning kan hjælpe i konkrete sager, men hjælper ikke til at stoppe rekrutteringen, som er kernen i bekæmpelsen."
Rockerloven fungerede i 90'erne
Københavns Politi har leget med tanken om at genindføre rockerloven fra 1990'erne, der gjorde det muligt at rydde rockerborge, men heller ikke den løsning køber Michael Hviid Jacobsen.
"Den fungerede fint i 90’erne, men da havde man med to veldefinerede grupper at gøre. Grundproblemet nu er, at man ikke kun har med veldefinerede grupper at gøre, hvilket gør det sært at lave tilhold og overvåge og aflytte. Det er svært, når man ikke ved, hvem man skal overvåge og aflytte."
En socialpædagogisk opgave
Han peger på, at det handler om at forsøge at stoppe rekrutteringen til bandemiljøet, men erkender at det er en svær, ja nærmest umulig opgave.
"Indvandrergrupperne fødes og blomster i de hårdt belastede kvarterer, hvor indvandrerne føler sig i opposition til det danske samfund og føler, at de intet har at tabe og derfor lige så godt kan vælge den kriminelle vej. Derfor er det på længere sigt en socialpædagogisk opgave. Indvandrerne skal hjælpes til at få en meningsfuld tilværelse i form af uddannelse og arbejde," siger MIchael Hviid Jacobsen.
Han erkender dog, at opgaven i første omgamg er af politimæssig karakter. Ordensmagten skal forsøge at klarlægge, hvad der egentlig foregår, så skyderi på åben gade bliver stoppet. http://jp.dk/indland/krimi/article1429944.ece
Rockere fra Hells Angels blev torsdag aften mødt af politi som trak maskinpistoler og knipler, da den mere end 100 mand store gruppe ville ind i byen. Borgmester Nicolai Wammen roser politiets indsats.
http://jp.dk/indland/aar/article1430056.ece
Prenumerera på:
Kommentarer till inlägget (Atom)
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar