fredag, oktober 10

Bandekrigen blusser op igen


Politiet har anholdt 14 mennesker forskellige steder i landet, efter en rocker i Odense i nat fik tæsk med et baseball-bat.
To er anholdt for overfaldet, og anholdelserne blev kort efter fulgt op med anholdelserne af fem rockere, der med masser af ammunition i bilen kørte gennem byen.

Fundet af den megen ammunition fik politiet til at ransage byens Hells Angles-klubhus, hvor yderligere ammunition dukkede op. Her blev yderligere en rocker anholdt. Det skriver Politiken.

De øvrige anholdte gik i nettet på motorvejen på vej til Odense, samt i Odenses visitationszoner.

Bandekrigen har ligget meget stille de seneste dage, efter en kulmination, hvor det tydede på, at krigen havde spredt sig til alle større byer i Danmark.

Bander skal aflyttes som terrorister
Folketinget skal nu afgøre, om de vil godkende ministerens forslag om, at politiet får lettere ved at kunne overvåge flere telefoner, der tilhører den samme person.

Det er allerede i dag muligt over for terrormistænkte.

Forslaget stillede han torsdag eftermiddag, da han var kaldt i samråd i Folketingets Retsudvalg om de mange skyderier mellem rockere og bander.

Ministerens forslag kommer fordi, bandemedlemmerne ofte har flere telefoner og kun i korte perioder.

Forslaget skal derfor være med til at lette politiets arbejde.

Brian Mikkelsens forslag vil højst sandsynlig blive stemt igennem i Folketingssalen. Dansk Folkeparti var nemlig meget skarpe i tonen under samrådet.

Partiet foreslår blandt andet at indføre nul tolerance overfor kriminalitet i storbyerne efter amerikansk forbillede. Det vil betyde, at selv fumlegængere bliver hevet med på stationen.

Brian Mikkelsen var knap så hård i tonen og gjorde det klart, at politiet i øvrigt har de redskaber, der skal til for at håndtere bandekonflikten.

Det viser 3.000 visitationer, 200 beslaglæggelser af våben, og 30 anholdelser ifølge justitsministeren.

"Vi hiver simpelthen forbryderne ud af deres alt for store biler," lød det fra Brian Mikkelsen.

"Samtidig anvender politiet den såkaldte Al Capone-metode, hvor de finder ud af, hvorfor de egentlig har så store biler, hvor kommer pengene fra?"
http://avisen.dk/bander-skal-aflyttes-som-terrorister_99026.aspx

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar