fredag, oktober 10

I går aftes blev der igen affyret skud i bydelen Tingbjerg i den nordlige del af København.


Skudepisoden fandt sted på Tårnhusstræde, og målet for skuddene var en 19-årig mand af anden etnisk oprindelse end dansk.

Manden var på vej ind i sin opgang, da der blev affyret otte skud.

"Et af skuddene ramte en parkeret bil, et andet ramte gennem døren ind til opgangen og andre satte sig fast i muren omkring opgangsdøren. Ingen blev ramt, men der var stor fare for beboerne - ikke mindst dem, der bor i stueetagen," siger politiets centrale efterforskningsleder, Henrik Vedel, til ekstrabladet.dk.

Efterfølgende bankede politiet på dørene i den pågældende opgang.

"Det var der, vi stødte på den 19-årige mand, der er en gammel kending af politiet. Han var målene for skuddene," siger Henrik Vedel.

Politiet mener, at den 19-årige ikke er involveret i den verserende konflikt mellem Hells Angels/AK81 og indvandrerbanderne.

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar