söndag, februari 1

Forsker: Rockere frygter grundloven

Igen og igen nægter rockerne, at de indgår i en konflikt. Forsker vurderer, at de frygter grundlovens mulighed for forbud imod en forening der virker ved vold

Når Hells Angels gang på gang går ud og benægter, at de er del af en konflikt, selvom kuglerne flyver dem om ørerne, så har det en fornuftig forklaring.

For rockerne kan frygte, at opgøret fører til, at politikerne igen vil forsøge at få klubben forbudt. Det vurderer sociolog Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet, der interesserer sig for bandekriminalitet.

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at HA'eren Brian Sandberg torsdag blev forsøgt likvideret i Ny Østergade i København. HA-leder Jørn Jønke Nielsen afviste, at det skulle hænge sammen med en konflikt mellem Hells Angels og indvandrerbander.

Rockerne har haft spørgsmålet tæt inde på livet før. Under krigen mellem Bandidos og Hells Angels undersøgte rigsadvokaten, om det var muligt at opløse de to klubber med grundloven i hånden. Det lader sig gøre, hvis en forening "virker ved vold", men rigsadvokaten endte i 1998 med at konkludere, at det ikke kunne lade sig gøre.
http://ekstrabladet.dk/112/article1118194.ece

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar